Fotograf: Privat | Opdateret

Populær cafe i centrum er til salg

Den hyggelige, fransk-inspirerede café ”Atmosfære” i Torvestræde er til salg.

Indehaver Diana Juhl har sat Atmosfære til salg med stort set al inventar bortset fra nogle billeder. Og man kan overtage det hele med det samme og åbne en time efter, hvis alt falder i hak.

”Det er med meget blandede følelser, jeg skriver denne besked. For som nogle af jer allerede ved, så har jeg besluttet at sælge min hyggelige cafe. Det har virkelig været sjovt at bygge en café op og møde alle jer søde kunder. I har været med til at gøre den til en succes - 1000 tak”, skriver Diana Juhl blandt andet på caféens facebook-profil.

Artiklen fortsætter under billedet...

Atmosfære-ejer Diana Juhl vil hellige sig kunsten. Foto: Privat
Atmosfære-ejer Diana Juhl vil hellige sig kunsten. Foto: Privat

Diana Juhl har drevet Atmosfære i et lille års tid, men hun er også kunstner, og det er først og fremmest dét, der trækker i hende.

”Jeg er nødt til at vende tilbage til kunsten, for det er her mit hjerte også banker, og så alt det andet jeg også gerne vil”, kommer det fra den snart tidligere café-ejer, som dog fortsætter med den stemningsfulde café som hidtil, inden ny køber er fundet.

Det er igennem Nordicals, man kan købe caféen og her fremgår det, at overtagelsessummen er 200.000 kroner inkl. depositum. Den månedlige leje er på ca. 13.500 kroner.

Atmosfære
Atmosfære er hyggelig både indenfor og udenfor. Nu kan den blive din for 200.000 kroner. Privatfoto