Det var en blanding af en gylden tid, talentfuld trup, store pokalkampe og mange mål i både den ene og anden ende, da Erik ”Tryllerik” Rasmussen var cheftræner for Næstved fra sommeren 2000 og frem til årsskiftet 2003/2004.
Sydsjællænderne var et af mindre gode hold i 2. division, da han kom til, men Rasmussen fik stille og roligt gjort holdet til et seværdigt angrebshold og ført dem frem i rækken. Det hele endte med en oprykning til 1. division i hans sidste sæson.
Det var godt nok ikke ham selv, der førte holdet det sidste stykke op, for han skiftede til et flot cheftrænerjob i FC Midtjylland ved vinterpausen, og i stedet kom Sune Smith-Nielsen til Næstved og rykkede op i foråret 2004.
Her godt 22 år efter var den nu 65-årige Erik Rasmussen tilbage i Næstved for en kort stund. I klubhuset på Rolighedsvej var der nemlig for nylig arrangeret ”reunion” med mange af spillerne fra den tid.
Historier fra hver især
- Vi havde en god tid sammen, og sammen med Lars Juul (Jensen, daværende direktør og nuværende formand for klubben, red.) ville vi følge op på, hvordan det gik dem hver især. For nogles vedkommende - som Henrik Hansen og Anders Clausen - havde man jo fulgt lidt med i fodboldmedierne, men vi vidste ikke, hvad mange af de andre lavede i livet og hvordan de havde det, fortæller Erik Rasmussen.
For Anders Clausen, Næstveds topscorer i Rasmussens første sæson, var det også et herligt gensyn med gamle medspillere og venner.
- Det var en konge aften. Som om, vi aldrig har været fra hinanden. Det kørte fra start til slut med historier og anekdoter fra vores tid sammen. Det var virkelig en hyggelig dag, aften og nat, siger Anders Clausen, der stadig har rekorden i Danmark som den mest scorende spiller i 1. division – 126 mål er det blevet til.
Blandt deltagerne og ”koryfæer” fra dengang var - udover Clausen og Henrik "Willow" Hansen - også Dennis Nielsen, Karsten Jensen, Thomas Mikkelsen, Jacob Markussen, Kim Rasmussen, Morten Roholte, Martin Petersen og – selvfølgelig – klubrekordholder Frank Hougaard. Holdleder Bjarne Kristiansen var også med.
Nogle minder bliver i "omklædningsrummet"
Der manglede dog også en del, for der var mange spillere i Rasmussen trup gennem de 3,5 år. Blandt andre Anders ”Lentini” Jensen, Brian Colberg, Rasmus Ottesen, Karsten Johansen og Kennet Mayland blot for at nævne nogle få.
Snakken gik naturligvis lystigt om både sejre, nederlag og alt ”derimellem”.
- Det er fedt, det kunne lade sig gøre, mens Erik er i Danmark. De minder, vi snakkede mest om, kan jeg ikke fortælle, lyder det med et grin fra Anders Clausen, som dog godt vil afsløre, hvilken kamp, spillerne og træner huskede bedst.
- Pokalkampen mod Lyngby fra Superligaen (24. oktober 2001, red.), som vi vandt 4-2, talte vi en del om. En fed aftenkamp på Næstved Stadion, hvor nogle fans blev skubbet i vores karbad efter kampen. Den kamp kunne alle huske og den var virkelig også speciel, siger Clausen, der i sommerpausen 2002 skiftede til Køge.
Artiklen fortsætter under billedet...
Gensynsglæde i Næstved. Fra venstre holdleder Bjarne Kristiansen, træner Erik Rasmussen, Martin Petersen, Frank Hougaard, Karsten Jensen, Thomas Mikkelsen, Kim Rasmussen, Jakob Markussen, Anders Clausen, Henrik Hansen, Lars Juul Jensen og Dennis Nielsen. Morten Roholte var smuttet, da billedet blev taget. Foto: Privat
Erik Rasmussen nåede at sætte sig selv på banen i to kampe i hans første sæson. Han var 40 år på det tidspunkt og kunne stadig drible rundt om de unge modspillere, som var det i en telefonboks. Han nåede i den grad at bore sig ind i Næstved-tilhængernes ”grønne hjerter” med sin offensive og kreative tilgang til fodboldspillet.
Oprigtig glæde ved at se alle
Spillerne var ifølge bulletinerne også glade for ham – og det samme gjaldt den anden vej.
- Det var sjovt og spændende at høre om dem alle sammen. Virkeligt spændende og interessant. Og dejligt at høre at de stort set alle havde det godt i livet på trods af udfordringer samt gode og dårlige erfaringer. Sådan er livet jo for de fleste af os, siger Erik Rasmussen, der sent vil glemme gensynet.
- Vi oplevede en umiddelbar nysgerrighed på hinanden samt en oprigtig glæde ved at genopfriske gamle minder. Og netop dét var også vores intention med denne "reunion". Vi havde en god tid sammen i de 3,5 år, jeg var træner i klubben. Det var dejligt at se alle de gamle spillere og ledere igen, konstaterer ”Tryllerik”.
