Fotograf: Næstved Bordtennis | Opdateret

Næstved tog første stik

Næstved Bordtennis vandt den første DM-semifinale med 5-2 ude over B 75 fra Hirtshals.

Med en sejr på 5-2 fredag aften i Hirtshals er Næstved Bordtennis godt på vej mod deres syvende DM-finale i træk.

Værterne strittede dog godt imod, men guld-favoritterne fra Næstved vandt helt fortjent.

Begge de to Hirtshals-sejre blev vundet med 3-2 i sæt, og selv om Næstved også vandt en tæt fem-sætter, så er det svært at se, hvordan jyderne skal vinde returkampen hos Næstved allerede søndag. En kamp, der starter kl. 13 i Mærk Næstved Hallen i Toksværd.

Både svenske Anders Eriksson og tjekkiske Michal Obešlo vandt deres respektive to kampe hver, mens Yang Tzu-Yi fra Taiwan stod for den sidste sejr for Næstved.

B 75 skal finde noget helt ekstraordinært frem, hvis DM-semifinaleserie skal vendes til nordjysk fordel, og ud i en tredje og afgørende kamp mandag aften – også i Toksværd.

På billedet er det Næstveds svenske spiller, Andreas Eriksson.