Det lugter i den grad af et dansk mesterskab til Næstved Bordtennis.
I den første af tre mulige DM-finaler vandt sydsjællænderne onsdag aften hele 5-0 på udebane over Herlev.
Der er returkamp i Mærk Næstved Hallen i Toksværd allerede torsdag, Grundlovsdag, klokken 13. Med en ny sejr kan Næstved kalde sig dansk mester for tredje gang.
Vinder Herlev torsdagens kamp, skal de to hold ud i et tredje og afgørende opgør i Toksværd fredag aften kl. 18.30.