Fotograf: Næstved Bordtennis | Opdateret

Næstved har det ene ben i DM-finalen

De forsvarende, danske mestre fra Næstved Bordtennis er godt på vej mod en ny DM-finale, da de søndag vandt første semifinaleopgør med 5-1 i Herlev.

Det var sidste års finalister, der krydsede klinger i årets første DM-semifinaleopgør, men sølvvinderne fra Herlev kunne på hjemmebane ikke stille meget op mod Næstved, der ligesom i sidste års DM-finale trak det længste strå.

Med en overbevisende 5-1‑sejr har sydsjællænderne skabt sig et stærkt udgangspunkt før returopgøret i Toksværd tirsdag aften.

Michal Obeslo og Yannick Vostes vandt begge sine kamp, mens Tomas Koldas tog én. Eneste nederlag kom til Charlie Carlsson, der tabte i tre sæt til Martin Friis.

Den anden semifinale starter tirsdag aften kl. 18.30 i Mærk Næstved Hallen i Toksværd. Vinder Næstved, er de klar til årets finale mod enten Roskilde eller B75 fra Hirtshals. Bliver det omvendt til et nederlag, venter en tredje og afgørende semifinale mod Herlev onsdag også hjemme i Toksværd.

Allerede fra kl. 17 tirsdag tændes grillen med ”stadionpølser” og der er kolde drikke klar til publikum. Der er også gratis entré.

Næstved-holdet, der slog Herlev i den første semifinale. Fra venstre: Yannick Vostes, Tomas Koldas, Charlie Carlsson og Michal Obeslo. Foto: Næstved Bordtennis

Næstved-holdet, der slog Herlev i den første semifinale. Fra venstre: Yannick Vostes, Tomas Koldas, 
Charlie Carlsson og Michal Obeslo. Foto: Næstved Bordtennis

KAMPEN I TAL

Bordtennisligaen, 1. DM-semifinale
Herlev – Næstved: 1-5

  • Thor Christensen - Michal Obeslo: (7-11, 15-13, 11-7, 6-11, 4-11) 0-1
  • William Bergenblock - Tomas Koldás: (6-11, 13-11, 10-12, 6-11) 0-2
  • Shoma Nisihara - Yannick Vostes: (5-11, 6-11, 10-12) 0-3
  • Martin Friis - Charlie Carlsson: (13-11, 11-7, 11-4) 1-3
  • Thor Christensen - Yannick Vostes: (11-8, 5-11, 10-12, 9-11) 1-4
  • Shoma Nisihara - Michal Obeslo: (8-11, 6-11, 8-11) 1-5