Fotograf: Bordtennis Danmark | Opdateret

Næstved er dansk mester for tredje gang

Med en hjemmesejr over Herlev på 5-1 kan Næstved Bordtennis kalde sig en suveræn dansk mester 2025.

Sydsjællænderne vandt også den første kamp i Herlev onsdag aften med hele 5-0, og selv om Herlev fik en enkelt sejr i Mærk Næstved Hallen i Toksværd torsdag i andendagsgildet, var de ikke i nærheden af at kunne matche sydsjællænderne.

Trods de overlegne cifre var der dog enkelte spændende kampe. Blandt andre kunne Yang Tzu-Yi sikre sig sejren i fire sæt mod Thor Christensen og kort forinden havde Anders Eriksson hentet 3-9 i tredje sæt mod Martin Friis. Næstveds svenske es viste sit høje niveau og vandt altså den hårde kamp.

Yang havde tidligere tabt 1-3 til Martin Friis, men mere end den ene sejr blev det ikke til for gæsterne. Næstved tjekke Tomas Koldas vandt også sin kamp.

Det var sydsjællændernes tredje guld i deres femte finale i træk, og det var lige noget den intime, fyldte hal kunne bruge.

Og så var de ikke engang hypnotiseret, selv om Næstved inden kampen havde besøg af illusionist Jan Hellesøe.

Næstveds guldvindere fra venstre:
Næstveds guldvindere fra venstre: Tomas Koldas, Michal Obeslo, Charlie Carlsson, Yang Tzu-Yi,
sportscheferne Magnus og Jeppe Spottog samt Anders Eriksson. Foto: Bordtennis Danmark