Fotograf: John Ringstrøm | Opdateret

Moderaterne klar med tre kandidater

Moderaterne i Næstved er klar til kommunalvalget 18. november og præsenterer nu de tre kandidater, Kasper Kristensen, Peter Steiness og Mia Linda Møller.

I det forgangne år har lokalafdelingen arbejdet målrettet med at udvikle politik, der tager udgangspunkt i borgernes hverdag i Næstved. Fokus er på løsninger, som både bygger på lokale behov og Moderaternes mærkesager på landsplan.

De lokale politikker spænder bredt – fra ældreområdet, sundhed og psykiatri til forebyggelse, kultur, fritid, turisme, erhverv og miljø.

- Vi ønsker at skabe konkrete resultater for borgerne i Næstved. Vores tre kandidater stiller op, fordi de brænder for at gøre en forskel i hverdagen - uanset om det handler om de ældre, de unge eller de mange lokale erhvervsdrivende, siger Mia Linda Møller, formand for Moderaterne i Næstved.

Mia Linda Møller
Mia Linda Møller er formand for Moderaterne i Næstved. Foto: John Ringstrøm