To’er-cup er kaproning i rosportens mest krævende bådtype, hvor to roere hver har én åre i en ultrasmal båd. Distancen er 1500 meter ud for roklubben og publikum får rig mulighed for at opleve nogle af landets mest talentfulde og veltrænede roere – heriblandt landsholdsroere - i intens dyst på vandet.
Kaproningen bliver afviklet efter et cup-system, hvor man ror båd mod båd. Vinderen går videre til næste runde.
Omkring 25–30 både og mandskaber fra hele landet ventes til start i regattaen, der finder sted fra kl. 10 til 14.
Næstved Roklub holder samtidig åbent hus og byder alle besøgende på gløgg og æbleskiver. Her kan man også kigge indenfor i klubbens moderne træningsfaciliteter.
Til januar åbner roklubben for nye introhold i e-roning – en sjov, effektiv og udfordrende træningsform på romaskiner, hvor holdet træner sammen med nogle af landets bedste roinstruktører via storskærm. Klubben har netop investeret i et nyt IT-system til formålet med støtte fra Dansk Idræts Forbund og Næstved Idræts Union.
Forløbet starter 14. januar, og der er gratis prøvetimer i uge 3 og 4.
Roklubbens adresse er Kanalvej 18.
Forløbet med nye hold i e-roning starter 14. januar, og der er gratis prøvetimer i uge 3 og 4. Tilmelding sker på https://motivu.dk/
