Hver onsdag i juli samt den første onsdag i august inviterer Næstved City til Købstadsmarked - en stemningsfuld markedsdag for hele familien midt i hjertet af byen, hvor bymidten emmer af liv med loppefund, kunsthåndværk, delikatesser og klassiske torvevarer – ledsaget af livemusik og børneaktiviteter.
Gaderne fyldes med duften af fristelser som brændte mandler, belgiske churros og nybagt brød. Du kan gå på opdagelse i unikke boder med håndlavede varer, tøj, delikatesser og sjove loppefund.
På Axeltorv møder du den klassiske torvedagsstemning med Torvedage i Næstved Købstad, hvor lokale producenter sælger ost, fisk, brød, grøntsager, blomster og andre lækkerier direkte fra vogne og boder.
Og når klokken nærmer sig eftermiddag, sørger Næstved Citys husorkesteret Little House for den musikalske sommerstemning.
Hver onsdag fra kl. 15 til 17 kan man nyde sommerjazz, mens man nyder en kaffe eller kold drik i solen fra et af Axeltorvs udeserveringer.
Aktiviteter for børn
Købstadsmarkedet byder også på masser af sjov for de mindste. På Axeltorv kan børnene prøve to store hoppeborge, tage en tur med det lille bytog, som kører rundt i bymidten med flere stop.
I Museumshaven finder man en lille oase midt i byen, hvor både børn og voksne kan dyste i klassiske havespil som kongespil, stangtennins, stigegolf, kroket og kryds og bolle – helt gratis og uden tilmelding.
Næstved City inviterer både private og erhvervsdrivende til at blive en del af stemningen og åbne deres egen stand. Uanset om du sælger honning, strik, keramik eller genbrugsguld, er du velkommen.
En ny sommertradition
Med Købstadsmarkedet ønsker Næstved City at skabe en gentagende sommertradition, hvor byens rum fyldes med liv og fællesskab.
Markedsdagene er ikke kun en mulighed for at gøre en god handel – det er også en invitation til at opleve byens puls, nyde sommeren og mødes i øjenhøjde.

Fakta
Datoer: Alle onsdage i juli + 6. august
Tidspunkt: Kl. 10.00 – 17.00
Sted: Næstved Bymidte
Prisen for en stand er 100 kr. for private og 225 kr. + moms for virksomheder med CVR-nummer. Beløbet går til markedsføring og aktiviteter.