Eller i hvert fald Isfuglens hus, for Karrebæksminde Vinterbadeklub – kaldet ”Isfuglen” har solgt sit klubhus og sauna til den tidligere fodboldspiller Lasse Nielsen, der vil starte en wellness-oase med en tilhørende gå-løbe-cykelklub ud mod kanalen ved Maglemølle.
Det store flytteprojekt blev onsdag foretaget af Dansk Specialtransport, og den blev nøje fulgt af tømrermester Michael Sommer, der skal stå for opførelsen af både nyt klubhus og saunahus til vinterbadeklubben i Karrebæksminde.
Artiklen fortsætter under billedet...
- Vi skal opføre et nyt vinterbadeklubhus til ”Isfuglen” i samme stil som sejlklubben med samme beklædning og tag, så det bliver éns at se på, siger Sommer, der selv tidligere har stået for opførslen af sejlklubben.
Stor overhaling
De to klubber er noget af det første, man møder til højre, når man tager over Græshoppebroen til Enø. Her vil området få det helt store overhaling.
- Der bliver lavet veranda hele vejen rundt om i træ og med siddebænke på den ene gavl. Hele fronten bliver beklædt med bede, pergola og nogle bænke, siger Michael Sommer.
Artiklen fortsætter under billedet...
Udendørs-renoveringen kommer Royal Green ved Finn Nielsen til at stå for.
Tømrermesteren er sikker på, han når at blive færdig til den nye sæson starter 1. oktober.
Det er vi også. Men Finn skal jo også lige have sit anlæg færdig. Er han ikke det, går det nok, for det handler mest om at få de indvendige forhold klar først, siger Sommer, som skal lave en sauna, der er næsten dobbelt så stor som nu, og som får panorama-vinduer ud mod vandet.
Isfuglens formand, Lars Bauerlund, glæder sig også til at se de nye og bedre faciliteter.
- Det bliver flot at se på heroppe fra vejen. Og vi laver også noget udendørs-miljø, som er planen kan bruges hele året rundt, siger Bauerlund, der god gerne ville have haft endnu større faciliteter.
En anelse vemodigt
- Vi er er udfordret af strandbeskyttelseslinje, så vi kan ikke bare lave det 100 procent, som vi ville ønske, siger han, der var en anelse vemodig ved at se de næsten 12 år gamle træbarakker blive kørt væk.
- Det er helt vildt så mange timer, man har tilbragt i den sauna morgen, middag, aften. Det er da vemodigt. Den har gjort det godt, siger formanden med et smil.
Vinterbadeklubben startede tilbage i vinteren 2010-2011.