Sommeren er over os og fredag 27. juni ankommer livredderne fra TrygFonden Kystlivredning til stranden på Enø. Livredderne er til stede hver dag kl. 10-18 fra 27. juni, hvor skolernes sommerferie begynder, og frem til 20. august.
Efter flere måneders intensiv træning og forberedelse til badesæsonen, er livredderne klar til at møde badegæsterne.
- Vi har brugt hele foråret på at træne, og nu er livredderne mere end klar til at komme ud på strandene. De glæder sig til at møde badegæsterne, som de hvert år har mange gode snakke med om badesikkerhed. Størstedelen af vores arbejde på strandene er oplysende og forebyggende, men der er også hvert år situationer, som kræver, at livredderne træder til og hjælper folk i kritiske situationer, fortæller René Højer, projektchef i TrygFonden.
Artiklen fortsætter under billedet...

Børn og voksne er velkomne til at komme en tur forbi livreddertårnet og hilse på livredderne, som gerne vil fortælle om, hvordan man færdes sikkert i vandet, og vise deres livredderudstyr.
Som noget nyt vil der blive opsat de synlige, gule LifeBoards de steder på Enø og Vesterhave, hvor livredderne er langt væk.
LifeBoard er et innovativt redningsudstyr, der er designet til den svømmende redning som sidste udvej de steder, hvor professionel hjælp ikke kan nå frem i tide til at standse ulykken. Med større stabilitet og opdrift bliver redningsaktioner mere sikre for almindelige strandgæster.

en livredder i nærheden. Foto: Presse
- På de danske kyster er der ofte langt til professionel hjælp. Derfor er det vigtigt, at vi giver dem, der er nærmest de bedste forudsætninger for at standse ulykken, siger Sofus Amby Jørgensen, medgrundlægger af LifeBoard, og uddyber:
- Det rigtige redningsudstyr kan gøre forskellen, når hvert sekund tæller.