Fotograf: John Ringstrøm | Opdateret

En weekend med sol, vand og musik

Sommeren er i den grad kommet til Danmark og det kommer til at betyde, at Karrebæksminde står på den anden ende i weekenden.

Det er ikke kun på grund af vejret, stranden og den gode mad, at Karrebæksminde i weekenden kommer til at tiltrække tusindvis af gæster. Det er nemlig weekenDEN på året, hvor den står på både havnefest og kapsejlads.

Lørdag har Karrebæksminde Fiskeriforening sat en havnefest op med start klokken 17. Her åbner ølteltet og fra klokken 18 er der spisning og musik. Fra klokken 21 spiller det populære Kim Larsen-kopiband ”Forklædt som Larsen”.

I løbet af lørdagen er der i det hele taget masser af musik i det idylliske fiskerleje og netop på Fiskerlejet spiller den lokale troubadour, Torben Kaas, fra kl. 15. Også Café Kyst har livemusik med Milly Nou, og det samme har Café Vivaldi, når bandet Players går på kl. 19.

Artiklen fortsætter under billedet...

Forklædt som Larsen spiller lørdag til havnefesten i Karrebæksminde. Foto: Privat

Forklædt som Larsen spiller lørdag til havnefesten i Karrebæksminde. Foto: Privat

På Martens Røgeri er der indvielse af en ny, flydende bar foran rygehuset.

- Her får man mulighed for at stå og få en kølig pilsner, en drink og en kammeratlig samtale, lyder det fra røgmester Bo Grauman, der også byder ind med en happening om søndagen allerede fra kl. 12.

Her kommer DJ-legenden Dan Rachlin og vender ”plader” sammen med den lokale DJ, Kenneth Demant. Undervejs underholder Brian Skau de spisende/drikkende gæster på Martens med sin guitar og sang.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kenneth Demant har med garanti fundet sit bedste outfit frem til søndagens musikdag på Martens. Foto: John Ringstrøm

Kenneth Demant har med garanti fundet sit bedste outfit frem til søndagens musikdag på Martens. Foto: John Ringstrøm

Men det er den store, årlige kapsejlads, der er højdepunktet søndag. Fiskerne samles i deres både og kuttere på kanalen, inden de sendes ud på fjorden ved 13-tiden. Det gælder præcisionssejlads på to omgange, hvor den, der kommer tættest på samme tid på begge omgange, har fundet.

Dommerbåden får igen besøg af Næstved borgmester, og her bliver der debut til Venstres Kenneth Sørensen, som til gengæld får opbakning af den tidligere socialdemokratiske borgmester, Carsten Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sidste år tog fiskerne Søren Henriksen og Thomas Ditlevsen (th) sig selv af sejren i tovtrækningskonkurrencen. Foto: John Ringstrøm

Sidste år tog fiskerne Søren Henriksen og Thomas Ditlevsen (th) sig selv af sejren i tovtrækningskonkurrencen. Foto: John Ringstrøm

Klokken 15 er der tovtrækning og kl. 17 præmieoverrækkelse.

Samtidig spænder musikken bredt hele søndagen. Udover Martens-arrangementet har Fiskerlejet besøg af de festlige og dygtige musikere i ”Onde Helge”, og Café Kyst byder på Jan Kjær fra kl. 13. Ved Fiskehuset Enø er der traditionen tro koncert med Fire Halve allerede fra kl. 12, og på plænen ved Hr. og Fru Fisk står John Ringstrøm og spiller guitar og synger fra kl. 13 til 15.