Fotograf: Næstved City | Opdateret

Efterårsferie i Næstved: Trolde, roelygter og familiehygge

Næstved City skruer ned for gys og op for hygge i årets efterårsferie. I stedet for Halloween og græskar byder midtbyen på klassiske efterårsaktiviteter, kreative workshops og masser af sjov for hele familien - med et særligt drys af troldemagi.

Frem til søndag 19. oktober forvandles Næstved midtby til et eventyrligt efterårsland. Her kan børn og barnlige sjæle dykke ned i de gode, gamle efterårstraditioner med roelygter, kartoffeltryk og kastanjedyr – og selvfølgelig møde byens helt egne trolde.

Årets efterårsferie i Næstved City handler om fællesskab, kreativitet og naturens magi – alt det, der gør efteråret hyggeligt og levende.

Gå på opdagelse med “Troldesporet”

Børnefamilier kan i hele ferieugen tage på eventyr med Troldesporet – et sjovt, interaktivt byeventyr for børn fra seks år og opefter.

Artiklen fortsætter under billedet...

Troldesporet er et hyggeligt byeventyr for børnefamilier. Foto: Næstved City
Troldesporet er et hyggeligt byeventyr for børnefamilier. Foto: Næstved City

Her skal man hjælpe troldebarnet Troldelille, som er stukket af fra sine søskende. På ruten rundt i byen venter små poster, sjove videoer og troldelege med udfordringer, gåder og kreative opgaver. Hvis I finder Troldelille, vanker der en stor slikpose som belønning.

Opgavehæftet byder desuden på tegneopgaver, historier, hjernevridere og rabatter til byens butikker og caféer.

Troldevideoerne er lavet i samarbejde med børn fra Næstved Musikskole.

Pirater, motorsave og masser af kreativitet

Mandag 13. oktober kl. 11.00 får Hjultorv besøg af Kaptajn Rødskæg og Sørøver Søs, der opfører den sjove forestilling “En skat værd at huske”.

Efter showet kan børnene lave deres eget piratflag og få en sej pirattatovering sammen med sørøverne.

Artiklen fortsætter under billedet...

På Hjultorv kan man lave sin egen roelygte. Foto: Næstved City
På Hjultorv kan man lave sin egen roelygte. Foto: Næstved City

På Axeltorv kan man fra mandag til onsdag følge den dygtige motorsavskunstner Malik Mabe, der med sin brølende sav tryller en træstub om til et imponerende kunstværk. Hvad mon han skærer i år – en ny trold måske?

Hver dag byder på nye kreative aktiviteter

Der er masser af mulighed for at slippe fantasien løs hele ugen:

  • Tirsdag: Mal jeres egne stenvenner på Hjultorv – med øjne, kapper og glade farver.
  • Onsdag: Lav kartoffeltryk på papir eller medbragt stof som T-shirt eller mulepose.
  • Torsdag: Skær din egen roelygte i den hyggelige drop-in workshop.
  • Fredag: Byg sjove kastanjedyr, mens Avantgarden optræder som akrobatiske troldeunger kl. 13 – og igen lørdag kl. 11.

Børneloppemarked på Axeltorv

Torsdag 16. oktober er det tid til at rydde op på værelset og tage de gamle skatte med til børneloppemarked på Axeltorv.

Det er gratis at få en stand (ca. 2x2 meter), og tilmelding sker på mail til info@naestvedcity.dk – husk navn, telefonnummer og mailadresse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Torsdag er der børneloppemarked på Axeltorv. Foto: Næstved City
Torsdag er der børneloppemarked på Axeltorv. Foto: Næstved City

Medbring tæppe, bord, poser og evt. MobilePay – og glem ikke det gode humør.

Hygge, eventyr og lokale oplevelser

Der bydes også indenfor på Næstved Bibliotek. Mandag bliver der fortalt historier og lavet mumielanterne, tirsdag er der en "nøjeren" spøgelsesjagt med spøgelseshistorier mellem 10.30 og 12, og torsdag er der Bookbattle for gyserbøger plus “Nak og Læs" mellem 10.30 og 11.30.

Kan du lide bøger, der giver gåsehud og får de små hår i nakken til at rejse sig? Så skal du være med, når otte gyserbøger dyster om at blive kåret til Næstveds uhyggeligste børnebog. To børnebogsformidlere præsenterer kandidaterne og du kan være med til at afgøre, hvilken bog der løber med sejren.

Artiklen fortsætter under billedet...

Museumshaven er der høstmarked. Foto: Næstved City
Museumshaven er der høstmarked. Foto: Næstved City

I museumshaven ved Næstved Museum kan du opleve hyggelig markedsstemning. Luften fyldes med musik, duften af bagværk og en smule røg fra smedens esse – mens historien bliver levende gennem aktiviteter og fortællinger.

Monstre i haven og Drop-In græskardag

På Holmegaard Værk er der historisk, hyggelige aktiviteter for alle sanser og for alle aldre på i hele efterårsferien. Børn under 18 år kommer gratis ind, når I besøger museet.

En tur på Gavnø er heller ikke kedeligt. Der er flyttet spøgelser ind i klatreparken og Halloween-stemningen er (u)hyggelig for alle i familien. Mandag og tirsdag er der åbent helt frem til kl. 19. Mellem kl. 17 og 19 vil omkring 25 monstre og skabninger indtage slotsparken.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der er trolde og monstre på Gavnø. Foto: Gavnø Slot
Der er trolde og monstre på Gavnø. Foto: Gavnø Slot

Rønnebæksholm har også som altid noget på programmet. Søndag 19. oktober er der Drop-in Græskardag med plantefarvnings‑workshop og resten af ugen kan man nå at opleve udstillingen Flash!, inden den tages af programmet.

Efterårsferie i Næstved City 2025

  • Periode: 11.–19. oktober
  • Alder: Aktiviteter for hele familien – Troldesporet fra 6 år
  • Troldesporet: 75 kr. pr. hæfte. Sælges hos Kvickly, Meny, Langes Bog & Idé, Helsam, Spejder Sport og Individ
  • Børneloppemarked: 16. oktober på Axeltorv – gratis stand (2x2 meter). Tilmelding på info@naestvedcity.dk
  • Arrangør: Næstved Cityforening