Et godt fritidsliv handler om meget mere end pasning. Det er aktive muligheder for boldspil, kreative værksteder, rollespil, musik, dans eller naturaktiviteter. Det er socialt fællesskab, hvor børn lærer at samarbejde, dele og løse konflikter. Det er ro og fordybelse i hyggekroge, læsehjørner eller spil – og det er voksne, der støtter uden at styre. Kort sagt: frirum, hvor børn og unge kan gro som mennesker.
Jeg savner de gamle fritids- og ungdomsklubber, som gav plads til selvstændighed, fællesskab og livsmestring. Klubberne skal være steder, hvor man kan være den, man er her og nu – uden at blive presset ind i fremtidsdisciplinering mod noget, man først skal være langt ude i fremtiden. Her lærer børn og unge noget helt centralt: demokratiske kompetencer. De lærer at engagere sig i noget sammen med andre, føre en samtale, løse konflikter og realisere fælles mål, som de selv finder vigtige. Vi ved at disse muligheder er helt afgørende for deres trivsel. Ligeledes er det svært at få støtte til børn med særlige behov i fritidstilbuddene.
De ”gamle” klubber lå typisk et andet sted på skolen, i egne lokaler og som var indrettet til fritidspædagogiske aktiviteter, og hvor der er plads til fordybelse over længere tid, da der ikke skal ryddes op hver dag, som der skal hvis SFO foregår i undervisningslokaler på skolen.
Klub er sjov på en alvorlig måde ved at kombinere et kulturelt indhold med et socialt sigte. Derfor kan klubber også være livschanceafgørende – for alle unge, men især for børn og unge i udsatte positioner.
Men udviklingen er gået den forkerte vej. På landsplan er udgifterne pr. barn i SFO og klub faldet med en tredjedel de sidste mange år. Der er siden 2013 på landsplan forsvundet 2 milliarder kroner fra fritidsinstitutionerne – penge, der kunne have været brugt på at forebygge mistrivsel og styrke det opsøgende arbejde.
Derfor skal vi i det kommende byråd tage ansvar. Vi skal:
• Investere mere i fritids- og ungdomsklubområdet
• Sikre flere uddannede pædagoger og bedre normeringer
• Give pædagogfaglig ledelse frihed til at sætte retning
• Lade fritids- og ungdomspædagogikken stå stærkt på egne ben, i stedet for at blive klemt ind i skolens rammer
Nye ekspertanbefalinger viser vejen: Et fælles formål for fritidstilbud, pædagogisk grundlag, evalueringskultur, faglig ledelse tæt på, lokal dialog og samarbejde med foreningslivet. Nu skal vi have omsat dem til virkelighed.
Den struktur der ligeledes er nu er med SFO og efterfølgende ungdomsklubber udfordrer på den måde, at børnene typisk udmeldes af SFO i 4. eller 5. klasse og de kan ikke starte i ungdomsklub før 7. klasse, der er et slip, hvor de på den måde er overladt til ”sig selv”.
Jeg er ikke ude på at tale noget ned, ikke ude på at lukke noget ned, men vi kan godt gøre det bedre. Jeg anerkender det store arbejde, som allerede gøres. Men jeg vil mere – for børnenes og de unges skyld.
Så lad os begynde dér, hvor jeg startede:
Skal vi ikke sammen få børn og unge til at gro?
Joakim Rex Blankschøn, Kandidat til byrådet for Socialdemokratiet i Næstved
