Fotograf: Presse | Opdateret

DEBAT: Fokus på hverdagen

Valget nærmer sig og bliver jeg indvalgt, vil jeg arbejde for, at Næstved kommune fokuserer på hverdagens udfordringer.

Det er f.eks. bedre normeringer i børnepasning og færre lukkedage. Det er hjælp til udsatte børn i folkeskolen. Ikke at man indfører gratis skolemad for de 90 procent af børnene, hvor forældrene godt kan smøre en madpakke.

Vi skal have bedre vedligehold af veje, og væk med ukrudt i gader og stræder. Vores byer skal præsentere sig pænt og ikke som et forladt område, så mindre ”vild med vilje.”

Vi skal have bedre tid og mere selvbestemmelse i ældreplejen. Det er ikke nok med en robotstøvsuger, der skal menneske-tid til.

Til gengæld skal man sige nej tak til forslag som Europæisk Kulturhovedstad, der vil koste kommunekassen millioner, uden dokumenteret gevinst. Og være kritisk overfor pengeforbruger i Arena. Der er ikke behov for mere ”Obama-night,” eller måske endda ulovlige kommunale tilskud.

På samme måde skal der siges nej tak til byggeri i Rådmadshaven, som udover det er højt og massivt, vil koste skatteyderne millioner af kroner til p-hus og lyskryds.

Og vil skal have åbenhed og gennemsigtighed i byrådet. Der skal være dialog med borgerne også om de store beslutninger, som f.eks. Rådmandshaven, ikke kun når der skal klippes en snor eller indvies en børnehave.

Af Søren Revsbæk, Byrådskandidat, LA