Fotograf: Presse | Opdateret

Beierholm støtter to lokale fællesskaber

Beierholm i Næstved har doneret i alt 35.000 kroner til Broen Næstved og Ventilen Næstved. Donationerne skal styrke arbejdet med at give flere unge adgang til fællesskaber. 

Der var både solskin, is og smil, da Beierholm i Næstved overrakte donationer på i alt 35.000 kroner til Broen Næstved og Ventilen Næstved.

De to lokale organisationer modtog hver deres del af beløbet som en del af en landsdækkende indsats, hvor Beierholms mere end 40 kontorer uddeler donationer til lokale formål, der gør en forskel i nærområdet.

Hos Beierholm Næstved var valget af modtagere ikke tilfældigt.

- Vi tror på, at stærke lokale fællesskaber er fundamentet for et stærkt samfund. Derfor har vi valgt at støtte to organisationer, som på hver deres måde hjælper unge mennesker med noget af det vigtigste i livet – nemlig at høre til, lyder det fra Beierholm Næstved.

Broen Næstved arbejder for at give børn og unge mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter, uanset familiens økonomi, mens Ventilen Næstved skaber fællesskaber for unge, der oplever ensomhed.

Donationerne blev overrakt til frivillige fra de to organisationer under en uformel sammenkomst, hvor Paradis Is var med til at sætte prikken over i'et på en sommerdag med blå himmel.

Hos Beierholm lyder der samtidig en stor tak til de mange frivillige, som hver dag er med til at skabe stærkere fællesskaber og bedre muligheder for unge i Næstved.

Beierholms personale og repræsentanter fra Broen og Ventilen havde en god dag i varmen. Foto: Presse

Beierholms personale og repræsentanter fra Broen og Ventilen havde en god dag i varmen. Foto: Presse