Fotograf: John Ringstrøm | Opdateret

Arenaen er klar med den store julefrokost

Det er muligt, vi er midt i sommerferien, men man kan godt allerede nu begynde at forberede sine julefrokoster. Og her åbner Arena Næstved for den helt store af slagsen.

Den har ikke været der siden 2019, men nu vender den tilbage igen.

Arena Næstveds store firmajulefrokost med livemusik, DJ og god stemning hele aftenen.

- Vi prøver igen. Der har været stor efterspørgsel på det, siger corporate manager i Arena Næstved, Gitte Spandet, der løbende har fået henvendelser på at genoptage byens største julefrokost.

Den har ligget stille i fem år på grund af corona og andre omstændigheder, men i år skal den have fuld gas igen.

- Den var egentlig planlagt, og så kom der corona og blev aflyst i 2021. Sidste år kørte vi en lille en oppe i loungerne for et par hundrede mennesker. Men nu kører vi den helt store, siger Spandet.

De får en god gang mad, DJ, partybandet Cruise og James Sampson som solist.

- Der skal være fest og farver i arenaen, men vi laver også en hyggelig lounge ude i foyeren, hvor der er lidt mere afdæmpet, hvis man ikke er til høj musik hele tiden. Så der er noget for alle, siger arenaens marketingsansvarlige, Daniel von Stemann.

Julefrokosten starter kl. 18 og varer til kl. 01

Se mere på linket her under.

Gitte Spandet glæder sig til at byde velkommen til Den Store Julefrokost 5/12. Foto: John Ringstrøm
Gitte Spandet glæder sig til at byde velkommen til Den Store Firmajulefrokost 5/12. Foto: John Ringstrøm